torsdag den 14. januar 2010

Giv og du skal få

Filosofien bag dét at give er fantastisk - og den virker! Jeg har i høj ladet mig inspirere og motiver af "The Go-Giver" og da jeg også har opbygget denne webside ved at skele til "The Go-Giver" vil jeg hermed gøre lidt reklame for denne best-seller. www.thegogiver.com

Bogen handler om 5 love som jeg selv har afprøvet i det meste af 2009 og jeg må konstatere at de virker. De vil hænge fast i mange år fremover.

1. Loven om værdi - dit sande værd bestemmes af, hvor meget mere du giver i værdi end det, du tager betaling for.

2. Loven om kompensation - din indkomst bestemmes af, hvor mange mennesker du betjener, og af hvor godt du betjener dem.

3. Loven om indflydelse - din indflydelse bestemmes af, i hvor stor grad du sætter andre folks interesser over dine egne.

4. Loven om autenticitet - den mest værdifulde gave, du kan give andre, er dig selv.

5. Loven om modtagelighed - nøglen til at være en effektiv giver er at være åben for at modtage.

søndag den 10. januar 2010

Gratis kapitel

Så er jeg klar med første udkast af dette website for min bog "Udvikling og forandring - med det stabile fundaments gode vaner"

Du kan få første kapitel + introduktionen ganske gratis ved at udfylde formularen på websitet. Hvis du har klikket ind på bloggen er det muligt at du er nødt til at klikke på 'tilbage' i din browser først.

Du kan også bestille hele bogen, som jeg har udbudt i forsalg ved at skrive til mig på back@intelligentsia.eu

Håber du synes om bogen.

Det første skridt mod succes

Det første skridt mod succes, eller opfyldelsen af en vision er at fortælle om den. Et værktøj jeg har haft stor glæde af er 5D spiralen, som er en cirkulær process man kan bruge  til at nærme sig sine visioner og ønsker for fremtiden.

Første fase er at definere sit emne og mit emne er denne website som skal præsentere min bog. I anden fase skal jeg fortælle de gode historier om emnet, dvs. hvilke gode oplevelser jeg har med at lave et website. Jeg har allerede lavet flere websites og de er blevet ganske gode, enkelte har endda et ret højt besøgstal. Jeg er ganske god til at redigere billeder og har min trofaste Mac til at hjælpe mig.

I tredje fase må jeg tillade mig selv at drømme og jeg drømmer om et enkelt og overskueligt website i stil med ‘thegogiver.com’ det vil have en aktiv blog med mange trofaste læsere som jeg opdaterer dagligt. Dette indlæg er det første skridt på vejen. Mit website bliver oversat til mange sprog og det gør min bog også. Om et par år har jeg udgivet flere bøger som har hver deres website, som dette.

Fjerde fase er vigtig, for det er her jeg skal finde ud af hvilke af mine drømme jeg kan realisere her og nu, samt hvilke ressourcer jeg kan benytte. Jeg har allerede et grundlayout som jeg kan bruge og et webhotel at lægge det op på. Siden skal derfor op at køre så hurtigt som muligt, men vil udvikle sig hele tiden. I femte og sidste fase før cyklussen starter forfra, skal jeg sætte det hele iværk. Bloggen kan jeg allerede starte på at skrive nu. Derfor har jeg skrevet dette indlæg før end mit site blev offentliggjort.

Vi skaber vores fremtidige succes ved at fortælle historien om vores drømme og visioner til så mange mennesker som muligt. De vil interessere sig og spørge hvordan man har gjort. Det er denne refleksion der gør at man kommer igang med skabelsen af visionen.